Global Airtrack

GlobalAirtrack.dk er en del af PE-Redskaber A/S, som opfandt den originale airtrack. 

PE-Redskaber er førende inden for udvikling og fremstilling af gymnastikredskaber og bl.a. kendt for at fremstille redskaber af meget høj kvalitet. Global Airtracks er ligeledes fremstillet i høj kvalitet og i et gennemtænkt design.

Global Airtracks leveres i forskellige længder og højder alt efter brugerens behov. Korrekt størrelse på airtracken er medvirkende til at forbedre brugerens færdigheder og øge effektiviteten under træningen. Uanset, om det er en øvet springgymnast eller en nybegynder, der anvender airtracken, vil den høje kvalitet sikre en både sjov og sikker træningsoplevelse. 

Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du ønsker rådgivning om, hvilken type airtrack, der vil passe bedst til dit behov.


Læs mere



Kan anvendes overalt

Global Airtracks kan anvendes både ude og inde.



Sublim kvalitet

Kvaliteten på Global Airtrack er uovertruffen. Der er fokus på et gennemtænkt design med stor holdbarhed.



Ideel til alle aldre

Global Airtracks kan anvendes af brugere i alle aldre og på alle niveauer.



Vi har airtracks, som passer til alle

Uanset, om du søger en airtrack, som mindre børn kan bruge til leg og motoriktræning i haven eller på stuegulvet – eller du måske er tumbler på professionelt niveau, så har vi airtracks til alle behov.


Airtrack til de mindste

Søger du en airtrack til de mindste, vil vi anbefale vores Global Airtrack Home model. Det er airtracks med en højde på 10 eller 15 cm. Airtracks på 10 cm er ideelle til træning og leg i hjemmet. Mindre børn vil have stor glæde af at tumle, lege og træne motorik på banen. Lidt større børn, som træner gymnastik på begynder- eller let øvet niveau kan også sagtens træne på airtracken. Airtracks med en højde på 15 cm passer rigtig godt til de lidt større børn/gymnaster, som springer på let øvet/øvet niveau, og gerne vil have et kraftfuldt afsæt fra airtracken. Den 15 cm høje airtrack fås i længder på 3-4-6 meter og egner sig godt til gymnaster, som gerne vil sammensætte flere spring.


Airtrack til junior

Vores Global Airtrack Club kan anvendes af stort set alle, men anvendes ideelt af de lidt større børn og juniorer, som springer på let øvet eller øvet niveau. Airtracken har en tykkelse, så selv større og øvede gymnaster ikke risikerer at træde i bund, når de springer på den. Club modellen kan derfor anvendes både i hjemmet og i idrætsforeningen. Disse airtracks fås i længder på 4-12 m, alle med en bredde på 2 m, som giver en god sikkerhed ved kombinationsspring. Om man skal vælge den ene eller den anden længde afhænger af, hvor mange spring, man gerne vil have mulighed for at sætte sammen. På en 4 meter bane kan man typisk sammensætte 2-3 spring, som f.eks. araberspring/flik-flak/baglænder.


Airtrack til foreningen eller elite springeren

Søger du en airtrack til foreningen eller til elitespringeren, som ønsker den ultimative løsning med et rebound i særklasse, så er vores Global Airtrack Performance serie måske noget for dig. Denne serie består af airtracks med en højde på 30 cm, de passer derfor også i højden til de fleste standardredskaber i en gymnastikforening. Performance serien anvendes ideelt af juniorer og voksne, som springer på let øvet eller øvet niveau. Performance modellen kan derfor med fordel anvendes i f.eks. idrætsforeninger og skoler, eller af elitegymnaster, som ønsker en airtrack med et ekstra kraftfuldt afsæt.